Fra Sejer Andersens dagbog, mandag d. 29. februar

Fire mand
rejser 6.000 km for at arrangere en hæderstur og -forestilling for Vitus Bering
og for de danske og russiske arkæologer der fandt hans grav for 25 år siden. I
disse timer flyver skuespiller og kunstnerisk leder Sejer Andersen,
institutdirektør Finn Andersen, Det Danske Kulturinstitut i Sankt Petersborg,
turleder Ildar Mamatov og filmfotograf Preben Kjeldsen hen over den russiske
tajga for at lande i Petropavlovsk, havnebyen som Vitus Bering anlagde.

Der vil
de afholde møder med de russere som er meget interesserede i at Vitus Bering
Teateret spiller forestillingen om Vitus Berings sidste time på Bering øen ved
hans grav. Det skal foregå i juli måned. Regionen Kamchatka og byen er stærkt
involveret, borgmestre, kulturministre (ja, der er 2), embedsmænd, forskere,
journalister, handelskammeret, teaterfolk og andre kunstnere, museumsfolk. Den
danske delegation er inviteret til en galaforestilling på byens ny istandsatte
nationalscene DRAMATEATRET.

Se den illustrerede udtalelse fra Lýdur Pálsson, direktøren for det islandske søfartsmuseum på Eyrarbakki efter opførelsen i april 2015.

Thomas Winkler, Danmarks ambassadør til Rusland, skrev om opførelsen i Krasnoyarsk d. 1. november 2015.